Hvad er International Tal Som En Pirat-Dag?

Bemærk: Da jeg ikke føler jeg har tid til at vedligeholde talsomenpirat.dk, leder jeg efter nogen, der har lyst til at stå for det indholdsmæssige på siden. Så har du eller I en fantastisk idé til hvad der skal til for at udbrede idéen om at tale som pirater en dag om året, så lad mig det vide hurtigst muligt! ARRRRRR!

Skriv til: pirat@talsomenpirat.dk

 

International Tal Som En Pirat-Dag er en international fridag (hvor man desværre endnu ikke får fri), der falder hvert år d. 19. september, og hvor alle bør huske at tale som pirater.

 

Tag et par amerikanske knægte – i dette tilfælde et par stykker der hedder John Baur og Mark Summers – og lad dem spille racquetball (et spil meget lignende squash). Inden længe vil de begynde at råbe til/af hinanden, og dette vil på et givet tidspunkt udvikle sig til at de råber i pirat-slang. Det er jo klart.

 

En lang historie kort: De blev enige om at verden havde brug for en helligdag, hvor alle taler som pirater, og det var lige netop interessant nok til at de kom med i diverse radioshows indenfor og udenfor USA, blev nævnt i aviser m.v., og da undertegnede hørte om det, var jeg med det samme hooked, og har fejret International Tal Som En Pirat-Dag siden.

 

Normalt er det at fejre International Tal Som En Pirat-Dag noget der falder mig let. Imidlertid må jeg indrømme, at det har været svært at finde på noget stof til en dansk hjemmeside – indtil videre er den side du kigger på nu hvad jeg er kommet frem til, og jeg skal nok udbygge den med tiden, men ligger du inde med noget, der falder indenfor rammerne, så send mig en mail.

 

Arrrrrrr

PIRATEN

 

Tak til RobotDesign.dk for det lækre pirat-design.

Tag også et kig på den originale hjemmeside for Talk Like A Pirate Day: TalkLikeAPirate.com.





Partnere
Dating
BOSSMAN - Dit herre magazin på nettet.